Skoler i Gladsaxe kommune
I Gladsaxe Kommune ønsker vi at imødekomme fremtidens krav til den verden, vores børn vokser op i. Alsidige personlige, sociale og faglige kompetencer går hånd i hånd med trivsel og demokratisk dannelse, hvilket derfor er centrale elementer i visionen for Gladsaxes skoler.
Mange af vores børn og unge kommer til at få job, der slet ikke findes i dag, og det stiller andre krav til udviklingen af elevernes kompetencer end traditionelt set.
Vi arbejder på at udvikle Gladsaxe Kommunes skoler, så vores børn og unge kan klare sig godt og trives i et samfund, der vil se helt anderledes ud, stiller andre krav og giver helt andre muligheder, end samfundet i dag. Det gør vi blandt andet med fokus på:
Synlig læring
Det 21. århundrede kompetencer
og ved at lære børnene at lære
I kan læse om Gladsaxe kommunes tiltal indenfor læring og dannelse her:
Læring og dannelse (gladsaxe.dk)
Skolens grundlag
Stengård Skole er en innovativ og kreativ skole båret af faglighed og fællesskab
Vi giver eleverne rødder og vinger
Vi skaber livsduelige unge mennesker, som er forberedt til den fremtid og det globale samfund, de skal ud i
Vi tror på, at vores elever vokser både gennem dannelse og uddannelse, og vi skaber derfor stærke elevfællesskaber med fokus på læring
Vi lægger vægt på at give solide faglige og sociale færdigheder, så vores elever både udvikler rødder og vinger
Vi er pædagogisk ambitiøse med en målsætning om at være blandt de bedste skoler i Gladsaxe Kommune, vi er aktivt udforskende og går nye veje
Vi tilbyder et innovativt, musisk og kreativt miljø, som inspirerer vores elever til at lære at lære