Trivselspolitik på Stengård Skole
Stengård Skole skal være et godt og trygt sted at være både for elever og for ansatte. Derfor skal skolen skabe og vedligeholde et socialt miljø og fællesskab, der giver god trivsel og samtidig virker forebyggende overfor mobning.
Alle skolens parter skal føle sig værdsat. Vort udgangspunkt er, at alle elever, ansatte og forældre gerne vil yde en aktiv indsats og vil gøre deres bedste. Det er også udgangspunktet, når problemer skal løses og når vi forsøger, at finde frem til hvad vi kan gøre bedre.
I 2009 udarbejdede forældrepræsentanter og skolens ansatte et fælles ”forventningspapir” om forældrenes forventninger til skolen og skolens forventninger til forældrene
Skolen har i 2009 oprettet et såkaldt Kompetencecenter, hvis medarbejdere kan understøtte lærer/pædagogteamenes arbejde med at fremme trivsel og deres indsats i.f.t.mobning.
I starten af 2010 gennemførte kommunen en brugerundersøgelse, hvor over 70% af skolens forældre udtrykker stor tilfredshed med skole og SFO´s indsats i.f.t at fremme trivsel og begrænse mobning.
Så udgangspunktet er godt, men alligevel skal vi hele tiden have fokus på at fremme trivslen, forebygge mobning og straks gribe ind, når mistrivsel og mobning så alligevel forekommer.
Konkret arbejder vi med trivsel og mobning på følgende områder og måder:
- Trivsel er et tema, der hyppigt sættes på dagsordenen i alle fora, i klassen, i lærer/pædagogteamene, på forældremøder, i pædagogisk råd, i elevrådet, i samarbejdsudvalget (MED), i skolebestyrelsen.
- Der gennemføres årlig dokumentation af elevernes undervisningsmiljø og af de ansattes arbejdsmiljø(APV)
- Når nye børn, forældre og medarbejdere starter på skolen er der i modtagelsen fokus på trivsel, herunder på skolens trivselspolitik og på de forventninger og krav, der er til eleverne, til forældrene og til medarbejderne. Denne indsats er særlig vigtig ved skolestarten
- I de skriftlige materialer skolen udarbejder og uddeler og på skolens hjemmeside har trivselspolitikken og trivselstiltag en fremtrædende plads.
- Klasserne arbejder med trivsel på flere måder
- snakker om og beskriver hvad god trivsel er og hvad der ”truer” den gode trivsel. Udmøntes i klasseregler/klasseaftaler, der opslås synligt i klassen.
- Bruger ”trivselsværktøjer”, fx social træning i.f.t. opstillede sociale mål, trivselslogbog, klassemøder hvor der fx arbejdes med ”konstruktiv kritik”, at være en ”god kammerat”.
- Lærer/pædagogteamene drøfter løbende trivselssituationen, videndeler om værktøjer og metoder og trækker på kompetencecentret.
- På forældremøderne og i alle skole-hjem sammenhænge er klassens sociale liv og trivsel altid på dagsordenen.
- Alle voksne i og omkring skolen har pligt til at reagere,hvis de møder eller ser tegn på mistrivsel eller elever, der har brug for hjælp.
Hvis mobning/mistrivsel observeres skal følgende iværksættes:
- Forældre skal straks kontakte klasselæreren, hvis deres barn ikke trives i klassen og/eller hvis de oplever, at deres barn eller andre børn mobbes
- Klasselæreren undersøger og afdækker problematikken bl.a. ved samtaler med alle implicerede
- Situationen drøftes i lærer/pædagogteamet, der beslutter hvilke initiativer, der skal sættes i værk i.f.t. enkeltelever/forældre, klassen, kontaktforældrene, alle forældre.
- Hvis ikke de tiltag lærer/pædagogteamet selv sætter i værk i samspil og samarbejde med eleverne og forældrene er tilstrækkelige , inddrages kompetencecentret og evt. også skoleledelsen.
- Er der i en klasse tale om mere massive problemer med mobning iværksættes mere omfattende ”ikke mere mobning” –programmer, evt. med intern og ekstern konsulenthjælp.